Velkommen til søsterloge nr. 52 Bien I.O.O.F.

Om logen: Søster loge nr.52 Bien holder møde den 2. og 4. torsdag i tiden fra september til maj måned.

Påklædning er til almindelige møder er kort sort kjole. Til festaftener er påklædningen sort lang kjole og hvide handsker.

Medlemskontigent er for tiden 650 kr. pr. kvartal. Desuden betales et beløb for fortæring ved det selskabelige samvær efter et logemøde.

Til nogle af Biens arrangementer er der mulighed for at invitere ægtefæller/samlever eller familiemedlemmer med. Denne mulighed finder vi har stor betydning, idet vi mener det er en vigtig del af et medlemskab i vores loge, at ens familie er positiv over for logens arbejde og tiden der bliver brugt på dette.

Siden 2005 har loge nr.52 Bien på en lørdag i slutningen af november måned afholdt et julemarked i Odd Fellow Palæet. Det økonomiske overskud fra et sådant julemarked doneres - efter ansøgning - til humanitære organisationer og foreninger i Aalborg kommune.

Desuden yder loge nr. 52 Bien støtte til 2 børn, via SOS Børnebyernes fadderskab. Af andre faste støtteordninger kan nævnes Spedalskhedsmissionen og Dansk Blindesamfund.

Logen har sammen med Odd Fellow Loger på landsplan, bidraget til oprettelse af Hospice fonden, der bl.a. støtter uddannelse af personale, f.eks. i palliativ smertebehandling.

Såfremt du efter at have læst overstående kortfattede informationer er blevet interesseret i at få yderligere oplysninger om loge nr. 52 Biens arbejde og virke, er du velkommen til via e-mail at rette henvendelse til vores Overmester.

 

 

Velkommen til
Søsterloge nr. 52 Bien

Stiftet den 27. marts 1971
under
Den uafhængige Storloge for Kongeriget Danmark I.O.O.F.


Billede af logebygningen


Adresse: Søsterloge nr. 52 Bien,
Odd Fellow Palæet,
Boulevarden 20,
9000 Aalborg
Telefon: 98125299
Mødedag: 2. og 4. torsdag kl. 19:30